Making design work

En god korrektur

27. maj 2013

Korrekturlæsning er en vigtig del i udarbejdelsen af en tryksag, grafiker og bestiller imellem. Enkle retningslinjer for en korrekturlæsning, kan fremskynde dine korrektur- og godkendelsesprocesser.

Som udgangspunkt er det altid godt, at teksten er så færdig som muligt, når en tryksag skal sættes op. Men i en realistisk verden som vores er det selvfølgelig ikke altid muligt, og derfor er det godt med nogle få huskeregler i baghovedet, når korrekturen efterfølgende skal foretages:

Korrekturlæsning og rettelser på skærmen
Til formålet kan jeg klart anbefale at benytte ’Adobe Acrobat Pro’, som er en udvidet version af Acrobat Reader, hvor du har mulighed for at foretage rettelser direkte i teksten eller ved hjælp af ’sticky notes’, som er gule noter, der kan indsættes hvor i teksten man ønsker det. Acrobat Professional kan en hel masse med den såkaldte online-share-korrektur, men jeg finder det langt lettere blot at benytte disse ’tools’, som du finder i højre kolonne – eller under view -> tools i den øverste menubar, og efterfølgende e-maile pdf’en til bestilleren.

 acrobat2

I nedenstående simple eksempel vises, hvordan du ved hjælp af ’sticky notes’ og de øvrige værktøjer i Acrobat Pro kan foretage rettelser:

 korrektur_pdf

Den seneste version af Adobes Acrobat er Acrobat XI Pro, men ældre versioner fungerer udmærket. At sende en pdf pr. e-mail med rettelser, som beskrevet ovenfor, virker fint, da der let kan kopieres tekst fra sticky notes. For en uddybning af korrektur i Adobes Acrobat programmer kan du se en video her.

Håndskreven korrektur på papir
En håndskreven korrektur, der scannes og sendes til grafikeren, er stadig en god og hurtig måde at foretage rettelser på. Det er godt at kende til de officielle korrekturtegn, men det er absolut ikke nødvendigt at bruge de ’rigtige’ korrekturtegn, så længe rettelserne blot er tydelige og forståelige.

Eksempler på officielle korrekturtegn:

korrekturtegn

Generelt – skærm eller papir:

  • Fastlæg egne retningslinjer for opstillinger, hvordan skriver du tal, datoer, opstillinger – vær konsekvent.
  • Lad eventuelt en anden læse korrektur også. Fire øjne er bedre end to – og egne fejl er ofte svære at opdage.
  • Læs baglæns. Du kan også prøve at læse din egen tekst bagfra. Det vil sige at du begynder med det sidste afsnit, herefter læser du det næstsidste osv. på den måde tænker du ikke over sammenhængen og indholdet i teksten, men bare på om teksten nu også er korrekt.
  • Printer du korrekturen og noterer rettelser… så brug gerne en anden farve kuglepen, f.eks. rød.
  • En grundig korrektur betaler sig – det sparer kroner og ører i sidste ende! 

X
Hvad er forskellen på JPG og AI filer? Skal farven være CMYK eller RGB? Er bestrøget bedre end ubestrøget?
Bliv gratis opdateret på tekniske termer og grafiske begreber.
Tilmeld dig i dag og få ny viden i indbakken hver måned.
Ja tak, tilmeld mig Grafisk Videnbank: