Farver og korrekt gengivelse i tryksager er essentielt i den grafiske verden. Dette indlæg bidrager til, hvad du bør vide om farver for at beskrive farven på en måde, så andre kan forstå, hvilken farve du mener – samt sikre, at du fx. får logofarven korrekt gengivet i en tryksag, og at de øvrige farver ellers bliver, som du ønsker. Endelig forklares, hvad der menes, når der i et tilbud fra en trykker eller grafiker fx. står, 1+0 eller 4+0.

Indlægget her vil primært beskæftige sig med farver til tryk, men for at forstå forskellen fra skærmfarver – RGB – starter vi indledningsvis med det:

RGB (skærmfarver)
RGB bruges til at definere farver på computer- og fjernsynsskærme. RGB kaldes ofte den ‘additive farvemodel’, fordi den bruger forskellige andele lys med rød, grøn og blå farve, for eksempel fra en computerskærm, til at visualisere alle de andre farver. Intet lys giver sort, og alle tre farver med fuld intensitet giver hvid. Billeder på computerskærme vil/skal altid være RGB, men inden en tryksag sendes til tryk, konverteres alle billeder til CMYK (manuelt i fx. Photoshop), og farven, du nu ser på skærmen, kan du ikke regne med bliver gengivet 100% således på dit print eller i trykken. Her spiller både kalibrering af din skærm, papirtype tryksagen skal trykkes på, filtype mm. ind. Derfor bruger man her nogle farvesystemer, der gør, at farverne kan styres.

CMYK ­– 4-farvesystemet / procesfarver til tryk og print
I modsætning til RGB, som er opbygget af lys, er CMYK et subtraktivt farveblandingssystem. CMYK (udtales smyk) er et farvesystem, som tager udgangspunkt i primærfarverne Cyan – Magenta – Yellow – Key Color (sort), og det er de fire farver, der bruges til 4-farve tryk – og som kan blandes til næsten alle nuancer. Alle farver inden for CMYK-skalaen angives med procentuel mætning af farverne. F.eks. vil farven klar rød bestå af: Cyan = 0%, Magenta = 100%, Yellow = 100%, Key color = 0%. Dvs. du styrer altså dine farveflader i tryksagen ved at regulere procenterne op og ned i alle 4 CMYK-værdier. Derved kan du opnå den farve, du ønsker.

Hvordan kan jeg være sikker på, at de farver, jeg ser på min computerskærm, bliver trykt – så de svarer til farverne på min computerskærm?
Det kan du heller ikke. De farver, du ser på din computerskærm, vil være forskellige fra de farver, vi ser på vores computerskærme, og de farver, et trykkeri kan trykke i. For at være sikker, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i en Pantone eller CMYK-farveskala og/eller et prøve-tryk/prøveprint: Når jeg som grafiker arbejder med farver på skærmen og skal ramme en bestemt blå, har jeg farvebøger og farvevifter, hvor jeg kan tage farvekoderne fra. Det lyder måske lidt indviklet, men det er en nødvendighed, hvis du vil vide, hvordan farverne ender præcist på tryk. Du kan også, inden du starter en hel tryksag, betale for et prøvetryk/prøveprint fra trykkeriet, men som udgangspunkt kommer du langt ved at bruge Pantone- og CMYK-farvevifter. Du kan købe farvebøger og farvevifter flere steder på internettet – fx. her

Som udgangspunkt trykkes en tryksag altid i CMYK. Det er billigst og det ‘Europa 4-farvesystem’ der er mest udbredt, men i og med, det kun består af 4-farver, giver det i sig selv en begrænsning, og der er mange farver og nuancer, du ikke kan ramme præcist hermed. Derfor anvendes der også Pantonefarver (PMS = Pantone Matching System).

 

Hvornår anvendes Pantonefarver (PMS)?
– også kaldt staffagefarve, spot, ren eller specialfarve
Pantonefarver er standarden inden for den grafiske branche, ligesom RAL-farver er det inden for industrien. Et system som PMS-systemet med særlige pigmentblandinger fra forskellige farver har større mulighed for at vise mættede farver, eftersom hver farve har sin egen pigmentblanding. Pantonefarver består af et bestemt nummer, som du finder på en Pantonevifte eller i en farvebog. Brug altid Pantone solid-farvevifterne og sørg for at tage udgangspunkt i den vifte, der gengiver Pantonefarven på enten bestrøget, ubestrøget eller gloss-papir (de mest gængse). Afhængig af papirtypen, du skal trykke på, skal du vælge mellem Pantone C eller U (C står for coated og U for uncoated – dvs. hhv. ubestrøget og bestrøget papir). Bemærk, at udtrykket, afhængig af papirtype, kan fremstå meget forskelligt. (Mere om papir i et kommende nyhedsbrev).

Nogle farver og nuancer, fx. orange, er svære at trykke/ramme i CMYK, og det er derfor en god idé at trykke en sådan farve som en separat Pantonefarve. Andre farver så som neon– og metalfarver kan slet ikke gengives i CMYK og vil derfor altid trykkes som en separat Pantonefarve.

Hvad gør grafikeren og trykkeriet for at matche farver så præcist som muligt?
Vi bruger naturligvis både Pantone og CMYK-vifter som reference. Trykkeriet måler farverne med et densitometer, og de opbevarer trykprøver af tidligere produktioner lystæt, så der findes en god sammenligningsreference.

Hvordan skal jeg godkende en farve eller flere, før tryksagen sættes i gang?
Der findes faktisk kun en metode, der er 100% sikker. Nemlig at lave et ‘rigtigt’ prøvetryk! Det er dog økonomisk ikke en særlig god løsning, da startomkostningerne i offset-tryk er forholdsvis dyre, og derfor er et prøvetryk en dyr løsning.

Er økonomien ikke til et prøvetryk, skal du 1) sikre dig, at grafikeren bruger de korrekte Pantone- og CMYK-numre – og få dem gerne vist på en vifte, 2) deltage i trykstart, hvor farverne kan justeres op og ned inden endeligt udfald, 3) og endelig, har du en tidligere trykt sag, hvor farverne står korrekt, kan du med fordel give grafikeren denne til sammenligningsgrundlag.

1+0, 2+0, 4+0, 4+4 – hvad menes der?
Betegnelsen viser antallet af farver, der trykkes på papiret. Det første tal er forsiden, og det andet tal illustrerer bagsiden:

1+0 = tryk i én farve på kun forsiden af papiret.
1+1 = tryk i én farve på begge sider af papiret.
2+0 = tryk i to farver på kun forsiden af papiret
2+2 = tryk i to farver på begge sider af papiret.
4+0 = 4-farve tryk på én side af papiret.
4+4 = 4-farve tryk på begge sider af papiret.

Ordrebekræftelsen fra trykkeren eller grafikeren bør også bekræfte, om det er en digital eller offset-produktion, og hvis der er tale om Pantonefarver, bør numrene også være skrevet herpå. Der kan fx. stå 185C (ved coated papir) eller 185U (ved uncoated papir). Nogle Pantonefarver har også et navn og nummer, fx. Cool Gray 8.

Grafiker – står dit Adobeprograms farveindstilling korrekt?
Som grafiker bør dit Adobe program have farveindstillingen Coated Fogra ISO 39 ved bestrøget papir og Coated Fogra ISO 27 ved ubestrøget papir. Farveindstillingen sætter du under Edit -> Color Settings.

Opsummering

• CMYK (udtales smyk) er et farvesystem, som tager udgangspunkt i primærfarverne Cyan – Magenta – Yellow – Key Color (sort), som er de fire farver, der bruges til 4-farve tryk – og som kan blandes til næsten alle nuancer.
• CMYK-farven kan også kontrolleres via en farvevifte samt holdes op imod en Pantonefarve på samme farvevifte.
• Vær opmærksom på, at en CMYK-farve aldrig 100% kan gengives ens og lige så farvemættet som en Pantonefarve.
• En annonce i et ugeblad eller avis kan kun trykkes i 4-farve.
• Pantonefarver benævnes også ofte staffagefarver, spot-, rene eller specialfarver.
• Pantonefarver bruges oftest til 1- og 2-farve tryksager, som f.eks. brevpapir og visitkort, men kan også være den 5. farve ‘ovenpå’ en 4-farvet CMYK-tryksag.
• Pantonefarver er standarden inden for den grafiske branche, ligesom RAL-farver er det inden for industrien.
• Farver – uanset om det er CMYK eller Pantonefarver – arter sig forskelligt på forskelligt papir.
• U står for UnCoated (Ubestrøget papir) og C står for Coated (bestrøget papir). Du skal altid kende papirtypen, du skal trykke på og vælge farven fra den ubestrøgede eller bestrøgede farvevifte.
• Inden for den grafiske branche bruges primært Pantone Formula Guide Solid.
• 1+2 = antal farver på hhv. for- og bagside.
• Farvernes udfald afhænger ikke alene af den papirtype, du vælger, men også af, om det er en digital- eller offsetproduktion, der er tale om. Offset (tryk) kommer altid nærmest dine farvevifter og dækker farveflader fint, mens digitaltryk (print) ‘lægger farven ovenpå’ tryksagen og således ikke gengiver farveviften 100%.
• Arbejder du med tryk af fx. kunstbøger, findes der også 7-farvetryk og Hexachrome, hvor kvaliteten virkelig bliver i særklasse! Spørg din trykker eller grafiker om råd, hvis du skal ud i en sådan tryksag.

Indlægget er med forbehold for fejlanvisninger, og indlægsholder kan ikke drages til ansvar herfor.
Kilder: Grafisk Kogebog, Grafisk Design og Art Workshop.

Seneste indlæg i Grafisk Videnbank
Korrektur
Avis- og annonceformater 
Se indlægsoversigt

Glæd dig til næste indlæg – Ved du alt om papir?
Papir kræver et helt indlæg for sig! I grafisk design er det papiret der bærer kommunikationen i fysisk form. Desværre er der mange, der sparer på papirkvaliteten – og det kan ses! Papir har stor indflydelse på hvordan trykket bliver og hvordan farverne tager sig ud. Læs mere om det i næstkommende indlæg.

Har du et tip?
Hvis du gerne vil dele et tip eller en idé med mig og alle andre, eller du har en kommentar til et indlæg, så kan du skrive til mig her.

Bag Grafisk Videnbank
Defein, med Jane Momsen ved roret, står bag Grafisk Videnbank. Med Grafisk Videnbank ønsker jeg at afdække begreber og områder inden for den grafiske branche, som ofte kan være tung og fuld af fagudtryk. Meningen er at bryde en stor mængde grafisk viden ned til en forståelig og let masse, hvor indholdet kan være med til at lette hverdagen for projektledere, marketing- eller kommunikationsmedarbejdere, men også grafiske designere m.fl.

I Grafisk Videnbank får du præcis viden om filformater, trykmetoder, papirtyper, farver, typografi og meget andet af det, du skal tage stilling til i hverdagen. Det er gratis, og jeg håber, at det er med til at lette forståelsen grafiker og øvrige fagfolk imellem.

Om Defein
Defein løfter grafisk design til et niveau, der udtrykker virksomhedens identitet, er forankret i en strategisk platform og bidrager til vækst. Arbejdsområderne strækker vidt, men ekspertisen ligger primært inden for visuel identitet og kommunikationsdesign.
Kontakt Defein og hør mere.