Making design work

HVEM

Mit navn er Jane Momsen, jeg er grundlægger af og drivkraften i Defein. Jeg har arbejdet selvstændigt med grafisk design og projektledelse siden 2000 – og indgår i teams med kunder, samarbejder med kreative netværkspartnere og arbejder alene, når opgaverne er til det.


HVORDAN

Uanset opgave lægger jeg vægt på at skabe en rød tråd i alle designelementer – med få stærke virkemidler, der sikrer en meningsfuld forankring i virksomheden bag. Jeg har konstant blik for helheden samtidig med, at min holdning er, at ingen detalje er for lille til at have styr på.

Navnet Defein (fra det engelske define og det tyske fein) rummer måden, jeg gør det på: Først defineres problemet og designretningen, derfra skaber jeg designløsninger, der skaber synlighed og salg – og oser af fint håndværk.


HVAD

Defein løfter grafisk design til et niveau, der udtrykker virksomhedens identitet, er forankret i en strategisk platform og bidrager til vækst.

Arbejdsområderne strækker vidt, men ekspertisen ligger primært inden for:

Visuel identitet
Udvikling af logo/navnetræk, farvesystem, skriftyper, billedestil og grafiske elementer.
Implementering af den visuelle identitet i alle tænkelige materialer/elementer og udførelse af designguide.

Kommunikationsdesign
Udvikling og redesign af bl.a. magasiner, kataloger, brochurer, års- og CSR-rapporter, messemateriale, messestande samt anden profil- og præsentationsmateriale.

Digitalt design & UX
Udvikling af Wireframing og skitsering af platform, digitalt webdesign af webshops/ responsive websites.

Se mere under Ydelser


HVOR

Defein har tegnestue på Amager: Siljangade 1 G17, 2300 Kbh. S


X
Hvad er forskellen på JPG og AI filer? Skal farven være CMYK eller RGB? Er bestrøget bedre end ubestrøget?
Bliv gratis opdateret på tekniske termer og grafiske begreber.
Tilmeld dig i dag og få ny viden i indbakken hver måned.
Ja tak, tilmeld mig Grafisk Videnbank: